HOME HISTORIE NU & FREMTIDEN NEWSLETTER FOTO GALLERI BØGER & CERTIFIKATER BLIV MEDLEM BESTYRELSE MARINA MUNK VEDTÆGTER
WRO Danmark Newsletter nr. 2, 2015 Nyt fra Marina, 16. august 2015 |
■ NEWSLETTER nr. 3 - 2017
■ NEWSLETTER nr. 2 - 2017 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2017 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2016 > På Svenska ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2016 > På Svenska ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2016 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 4 - 2013 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2013 ■ JUBILÆUMSUDGAVE 1991 - 2001 |
Ställdalen, 16. august 2015
Kære Regnskovsvenner I dag er det den 16. august. Det er 28 år siden Hopi-indianerne meddelte, at det store skift af energier skete. Alle mennesker på Jorden skulle ud og meditere under åben himmel med bare fødder. Det blev kundgjort i alle medier. Astralkappen sprang. Vores gamle verden blev oplyst af blå stråler fra Sirius. Vi kom i kontakt med vores kroppe i det ydre univers, dem måtte vi gå og vente på i mange dage på Sirius. En ny tid var begyndt og som Indianerne havde sagt kom Quatzalkoatle, den befjedrede slange, ned og dansede med os. Det er indianernes navn for Jesus Kristus. Da ophørte astralverden med at være en lukket verden. Meget er sket siden da. Nye energier skulle etableres på Jorden og gamle aktiveres. 3 år efter blev jeg sendt til Amazonas for at reaktivere meget gamle energier. Den åndelige verden mente, at jeg lige så godt kunne bestille noget samtidigt. Derfor fik jeg som opgave at starte WRO sammen med Steve i Brasilien. Det er nu 25 år siden, og det er godt klaret af mennesker i Skandinavien med deres private donationer, at vi har holdt så længe. Og tak til den dygtige bestyrelse, for at vi stadig eksisterer. Men vi må indrømme at tiderne er ikke som før, alt på Jorden er vendt op og ned, klimaet såvel som økonomien. Mennesker er ikke så givtige mere, eller også har de mindre penge mellem hænderne. Vi mangler mange penge for at kunne fortsætte. Ellers holder vi ikke året ud. WRO blev oprettet, for at give mennesker på den anden side af jorden en chance for at hjælpe deres hårdt trængte søstre og brødre i junglen. De var og er trængte på alle måder - skoven som de lever af bliver taget fra dem. I begyndelsen var de fleste analfabeter, og de havde ingen muligheder for at få hjælp, på nogen måder. WRO har gjort et arbejde, som ingen anden har lykkedes med, for de midler som var til rådighed. Derfor er det med tungt hjerte, at vi må se i øjnene at det måske efter 25 år skulle være slut. Mirakler kan jo ske, dem tror vi på. Jeg ringede en dag til junglen, midt i et møde mellem 4 landsbyer, hvor de planlagde at plante medicin-planter, så de altid havde medicin. Dvs. at de ville rydde et stykke skov i nærheden af deres byer og beplante dette med medicin planter og træer. Det skal ligge højt, da der nu for tiden, på grund af klima-ændringer, hvert år er store oversvømmelser af deres huse og plantefelter. Der blev megen glæde, og de udtrykte stor glæde over, at vi snart kommer derud. Drengene i Maues har det godt. De sender mange hilsner og taknemmelige tanker til alle i Skandinavien, der hjælper dem. Lad os bede for at WRO kan fortsætte med at eksistere. |
|
|
Turen til
Asien
Den 23. april var vi 8, der tog afsted til Indien. Programmet lød Indien, Nepal, Tibet og Kina. Da vi var på vej til Agra, et par dage efter ankomsten, blev Nepal udsat for jordskælv. Det var hårdt at overvære på TV, hvor vi så alle de steder, vi før havde arbejdet på i Nepal, var ødelagte. Det var virkelig en enorm katastrofe, som berørte alle dybt. Vi tog til Ladakh efter en pragtfuld oplevelse i Taj Mahal. Vi boede i Ladakh i 5 dage. Besøgte 3-4 klostre om dagen og arbejdede dér, med alt det vi troede, vi skulle have gjort i Tibet. Vi arbejdede med Apuerne og med andre naturånder i dette store Himalaya bjergområde. Det største arbejde nogensinde for mig, syntes jeg, blev gjort i en grotte ved Tibets grænse. Det var umuligt at komme til Tibet og Nepal. Jeg havde en plan klar til Sikim, Vest Bengalen, som grænser op til Tibet og Nepal. Der gjorde vi vores arbejde. Hver dag var fyldt med pragtfulde oplevelser, stærke følelser og ekstrem åndeligt nærvær. På 2 dage ordnede Bravo Tours, som var vores Tour arrangør, denne helt nye rejseplan, vi fik penge tilbage fra Kina og Nepal, som var aldeles rørende, midt i deres fortvivlede situation. Bravo Tours gav da en del af de returnerede penge fra Nepal, til de nødstedte i Nepal. Vi fik en rejse med fuld kost, et program der hver dag indebar nye oplevelser af utrolig skønhed, dejlige hoteller, et af dem lå, på en bjergtop med dal på hver side og vejret var dejligt. Rejsen var krævende med utrolige oplevelser, så vi fik en hviledag i Delhi, på et Hilton hotel, hvor vi rigtigt kunne dase ved swimmingpoolen og vi fik en buffet, jeg aldrig har set magen til. Det behøvede vi også, fordi vi skulle 2 dage til Varanasi. Varanasi er en grufuld oplevelse af skidt og lort og skønhed blandet sammen. Der var meget, midt i dette vanvid, der skulle gøres. Inderne ville ikke ændre noget ved den tilstand, fordi det så ikke ville være Indien. Konstateringen var, at alt var blevet værre. Vi tog tilbage til Delhi for at flyve hjem derfra. Mange hilsner fra Kasper fra Bravo Tours, som håbe at vi snart, igen har en opgave i den del af verdenen. |
Turen til
Tyrkiet
Den 1. juni var vi 5, der rejste til Tyrkiet. Tyrkiet er jo på mange måder et højdepunkt for gamle energier, kulturelle og historiske seværdigheder. Vi begyndte i Izmir, den gamle havneby. Man mærkede stærkt den spændte stemning for det kommende valg. Det var en dyster stemning. Vi skulle manifestere englekraft, bl.a. over denne by. Vi brugte lokal transport, da vi var så få, og det er en dejlig oplevelse og komfortabelt. At rejse med bus i Tyrkiet er en oplevelse i sig selv, med servering hvert kvarter i bussen. Der var mange stop for toiletbesøg og yderligere spisning. Så vi trillede jo efterhånden snart afsted. Derfra tog vi til Storkenes by, Celcuk. Her fotograferede vi de mange hundrede storkereder med små unger i. Vi tog videre til Pamukale, hvor tyrkerne havde re-etableret det pragtfulde Pamukale. Det er thermal-vand fra jordens indre som stadigvæk også gik til vores hotel, og som vi badede i. Det var igen en pragtfuld oplevelse. Arkæologerne havde udgravet en hel by siden sidst. Herfra tog vi til Bodrom og videre til Kos. Her arbejdede vi på Sankt Stefanos, hvor Jesus blev plejet og passet efter rejsen fra Israel og korsfæstelsen. Store oplevelser med Elohimmerne på toppen af Asklepion, hvor vi fik mange dejlige personlige oplysninger, vi kunne bruge i vores videre arbejde. Mens vi sad og havde et stærkt møde med Hippokrates under hans træ, sloges båd-flygtningene fra Syrien med det græske politi, de blev jaget som vildt af grækerne. Jeg græd som pisket under samtalen med Hippokrates, og det fortsatte ved synet af, hvordan vi mennesker behandler hinanden på Jorden. Der var meget arbejde at gøre. Vi kunne ikke blande os, for at hjælpe de stakkels syrere, for så var vi blevet overfaldet af de rasende grækere. Vi lejede en bil på Kos for at kunne gøre vores arbejde på øen. Vi boede i lejligheder ud til vandet, hvor jeg oprettede restaurant Marina. Her indtog vi vores måltider på vores altan. Vi nød det i fulde drag, på trods af alle elendighederne vi så. En positiv ting vi oplevede var, at de var søde ved dyrene – kattene fik mad af velvillige mennesker. Jeg så heller ingen døde hunde i vejkanten. Vi tog tilbage til Tyrkiet, til Denizli. Der havde hvert beboelseskvarter sine fælles vilde katte og hunde. Det var rørende at se. Over hele Tyrkiet i byerne, var der mange, mange madskåle, der blev fyldt hver dag. Hundene var så fede, at de knapt kunne rejse sig. Det var dejligt at se. Så kom turen til Konya, Mevlani Rumis by. Byen er vokset 10 gange siden sidst. Vi blev kørt til vores hotel af en dame, der syntes, vi så vildfarende ud - det var vi også. Det var utroligt stærkt at bo lige over for Rumis store moske. Næste dag besøgte vi hans sarkofag og moskeen, hvor vi arbejdede til en gruppe kvinders sang. Rumi viste sig i sin gyldne gestalt og hævede det hele op til det nye krystallinske univers. Mange stærke oplevelser og omfavnelser oplevede de andre på stedet. Derefter tog vi til Kappadokia, hvor vi oplevede, at der var udvidet turisme. Før var der 50 grotte-hoteller, nu var der 250. Før var der 20-30 balloner oppe for at se solopgangen over dette specielle landskab med stallakit byer. Nu var der 200 balloner oppe på en gang. Det var et ganske utroligt syn. Vi stod på en bakketop, hvor vi var omgivet af balloner på alle sider. Vi skulle passe på, at vi ikke fik en ballon-kurv i nakken. Efter denne dejlige og særprægede oplevelse i vores grotte-tilværelse, fløj vi til Istanbul. Her besøgte vi vores elskede Agia Sofia. Vi fik løsningen på mysteriet fra den åndelige verden, da vi stod og arbejdede. Ingen ved til dato hvordan denne kæmpe bygning fra 700-tallet står uden støttepæle til taget og har overlevet 166 jordskælv. Det er fordi der for lang tid siden kom en meteor og landede der. Den giver enorm magnetisk kraft, så alt kan ske i Agia Sofia. Deraf navnet Istanbul, på grund af meteoren; Is = guddommelig kugle område. En af rejse-deltagerne fik således sat en smertefuld løs krone fast i munden. Den har holdt siden. 5 dage i Istanbul er jo ikke nok, med alt det grundlæggende historie, fra tidernes begyndelse, som denne by er bygget på. Utallige bazar-besøg, sejltur på Bosporous og masser af besøg på isbaren på gå-gaden, for at spise appelsin is. Alt er en oplevelse af gamle gensyn fra æoner af tid tilbage. I Tyrkiet er befolkningen steget mange gange, men deres infrastruktur har fulgt med og tyrkerne syntes, at de lever i paradis og er generelt glade for det liv de har. Tungt lastede med krydderier og andre delikatesser, landede vi i København og trængte til en pause fra enorm stor rejse-aktivitet. Pausen for min del har ikke indtruffet endnu, da jeg har haft gæster lige siden og bær og ukrudt som aldrig før. På eventyrlige gensyn Marina PS: Jeg skulle hilse mange gange fra Steve, som er blevet opereret for brok og derfor ikke kan arbejde og har det svært. Han glæder sig meget til gensynet i november, hvor vi er 10, der rejser afsted.
Rejser
30. oktober 2015: Afgang til Brasilien, Foz do Iguazu, Brasilia, junglen i Amazonas. Hjemkomst den 22. november. 1. april 2016: Afgang Peru / Bolivia inkl. 4 dages retreat på Soløen i Titicacasøen. Hjemkomst den 22. april. - Alle interesserede til denne rejse, bedes melde sig så hurtigt som muligt, for jeg skal reservere hotel rum i Machu Picchu, nu. 11. november 2016: Afgang til Chile og Påskeøen. Hjemkomst ca. den 26. november. |
Intergalaktiske møder og foredrag i 2015 og 2016 30. september: Foredrag i Stockholm, Jordstrålingscentret. 2.- 4. oktober, 16.-18. oktober og 25.-27. december i Ställdalen. 24. november kl. 19-21.30: Foredrag i Teosofisk Forening, Skt. Knudsvej 27, Frederiksberg, e-mail: [email protected]. 26. november kl. 10-17: Møde hos Joan i Jylland. 28. november kl. 10-18: Møde på Birkemosegaard, ring til Birthe på 5240 2074. 30. november kl. 19-22: Julemøde i Unitarenes Frikirke kl. 19.00, Dag Hammarskjølds Alle. 13. december kl. 10-17.30: Møde i Stockholm, Jordstrålingscentret. 25.-27. marts: Påske-retreat i Ställdalen. |
Referat fra WRO’s generalforsamling 2. februar 2015
Dagsorden: 1) Valg af dirigent. 2) Valg af referent. 3) Formandens beretning. 4) Godkendelse af regnskab. 5) Behandling af indkomne forslag. 6) Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen. 7) Valg af revisor 8) Eventuelt. 1. Valg af dirigent: Ileana Schrøder blev valgt. 2. Valg af referent: Anette Ravnsdal blev valgt. 3. Formandens beretning: I 2014 har WRO som altid, støt og roligt understøttet de unge/eleverne i Amazonas Campus. Dét er det der gør, at eleverne kan studere og dygtiggøre sig. At muliggøre uddannelsen af eleverne, er foreningens eneste formål. Pengene vi får doneret og pengene som kommer ind via medlemskaberne går ubeskåret til eleverne. Dog har vi her i det nye år købt en hæftemaskine, så vi fremover selv kan producere Newsletter, da vi ikke længere har en sponsor. Vi ville blive himmelhenrykte for sponsorer, dels til trykning af Newsletter, dels til porto til udsendelse af Newsletter. Pengene vi arvede og som kom til udbetaling i 2014 gjorde, at vi kunne give eleverne mulighed for at studere endnu et år. På nuværende tidspunkt kan vi muligvis, med de kontingent penge vi forhåbentlig modtager, støtte eleverne 2015 ud. Dette er forudsat, at der ikke pludselig sker noget som kræver reparationer, sygdom eller andet som kunne kræve økonomisk hjælp. Mange gange gennem årerne har den økonomiske situation været usikker og vanskelig. Men som vi ser har det lykkedes at gennemføre de projekter vi har påtaget os. Selvfølgelig udelukkende ved medlemmernes og sponsorernes økonomiske støtte. Den støtte er eleverne og vi naturligvis dybt taknemmelige for. WRO bygger jo på ideologien om "hjælp til selv hjælp", og det lykkedes i samarbejdet mellem sponsorer, medlemmer, foreningen, fonden, befolkningen og politikere langs floden i Amazonas, at gøre mange fantastiske ting gennem årerne. Hospitalet, skolen, tandlægeturene, uddannelse af sundhedsarbejdere, uddannelse til børnene og de unge, bygninger til lærerne og Marinas ture, hvor mange har rejst ud med tøj, medicin, instrumenter og andet som befolkningen fremsatte ønsker om. WRO har været medspiller på en fantastisk rejse. En rejse hvor alle, som på den ene eller den anden måde har deltaget, har fået indsigt i "at det nytter noget, at gøre noget". For den lære og den optimisme takker vi alle her fra WRO og vi takker for støtten. Vi håber den lære og optimisme vil vedblive at være en inspiration for alle som har bidraget, sådan som den er det for os. Vi takker for den mulighed denne lære har skabt for alle, som i Amazonas har nydt godt af den. Den viden de har opnået og følt i deres liv. Nemlig visheden om at der findes mennesker som værner om andre, om de så bor på den anden side af kloden. Vi, i WRO, og i Amazonas Campus ved ikke, hvornår "Hjælpen til selvhjælp", når det punkt, at de derude har lært nok til at kunne selv. Men vi håber at det sker, når tiden er inde, når de virkelig kan selv og når de med glæde og dygtighed kan tjene sig selv, deres familie, venner og deres land. På egne og på bestyrelsens vegne, tak for 2014 - vi ser frem til år 2015. Anette Ravnsdal Beretningen blev godkendt. 4. Godkendelse af regnskab: Regnskabet blev godkendt. 5. Behandling af indkomne forslag: Der var ingen forslag at behandle. 6. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen: Juanita Albæk, Lene Christensen og Anette Ravnsdal. Alle modtog genvalg og blev valgt. 7. Valg af revisorer: Revisorerne Karin og Rie stillede sig til rådighed igen og blev valgt, det er foreningen vældig glade for. Vi afslutter generalforsamlingen! 8. Eventuelt: Marina fortalte om Amazonas og vilkårene der. Som man kan læse af tidligere Newsletter foregår der kedelige episoder. Skovene hugges ned for at producere Ethanol. Der bygges enorme dæmninger, fordi de mangler elektricitet - dette ødelægger det naturlige flow, så junglen oversvømmes og ødelægges. Vandet stiger fra højvande til højvande!!! Vi håber på at Månen kan trække vandet tilbage. I kølvandet på den for høje vandstand, er der intet rent Cobaiba. WRO fortsætter med at understøtte eleverne i Amazonas Campus, der er pt 8 elever. Vi kan af økonomien se, at vi kan give disse elever ét års skolegang mere. Alment: Pengene fra WRO i Sverige, sendes direkte til Brasilien, de går ikke længere først ind på WRO dk´s konto. Vi har færre udgifter til Porto, da flere medlemmer har tilmeldt sig Mail. Wenkas, som er vores regnskabsprogram, er ret dyrt - der undersøges andre muligheder. Økonomi: Sluttelig talte vi om WRO`s økonomi, Det er ikke sikkert at vi kan fortsætte med at køre Amazonas Campus, det kræver flere penge end vi har og modtager pt. Amazonas campus: WRO ønsker at have orden i tingene. Derfor har vi, ud fra vedtægterne og vores/bestyrelsens syn på arbejdet som har foregået i Amazonas Campus, talt om og vedtaget, at når WRO ikke længere eksisterer, så skal Amazonas Campus, altså Huset gives til Elson. Elson har udført et enormt engageret, ærligt og uselvisk arbejde med eleverne. Dette udfærdiges et dokument om. NØDRÅB! og en lille forklaring Der er kommet flere indbetalinger uden navn på. Jeg bruger meget tid i telefonen med både bank og giro i håb om at finde ud af, hvem der har indbetalt til WRO. Dette er umuligt med nogle af indbetalingerne. Det betyder, at jeg ikke kan skrive navn og medlemsnr. på personerne, der har givet et beløb til det gode formål. Kærlig hilsen Juanita, kasserer WRO bestyrelse 2015 Formand: Anette Ravnsdal, Edvard Griegs Gade 5, 3.th., 2100 Kbh. Ø, tlf. 50 98 81 18, [email protected] Næstformand: Benny de Molade, Nyrupvej 15, 4296 Nyrup, tlf. 60 60 62 08, [email protected] Kasserer: Juanita Albæk, Vibekegade 13, 1.tv., 2100 Kbh. Ø, tlf. 60 61 34 19, [email protected] Medlem: Ileana Schrøder, Vestavej 4, 2770 Kastrup, tlf. 32 51 31 16, fax 32 51 06 01, [email protected] Medlem: Patrik Sandström, Lillåkersvägen 40, 18159 Lidingö, tlf. 87 31 73 31, 86 72 60 54, [email protected] Medlem: Randi Lindsay, Sorgenfrigata 5, 0367 Oslo, tlf. 0047 93 02 10 37. Medlem: Lene Christensen, Skolvägen 6, 71472 Ställdalen, tlf. 22 52 39 82, [email protected] Medlem: Kristina Bravo, Kongedammen 24, 1.tv., 3000 Helsingør, tlf. 49 26 26 38, 26 27 96 16, [email protected] Revisorer: Karin Nikolajsen, [email protected] Suppleant: Anne Marie Blumensaadt. Præsident for WRO: Marina Munk, Dunderbovägen 16, 71472 Ställdalen, Sverige, tlf. (0046) 58 02 06 24. |