HOME HISTORIE NU & FREMTIDEN NEWSLETTER FOTO GALLERI BØGER & CERTIFIKATER BLIV MEDLEM BESTYRELSE MARINA MUNK VEDTÆGTER
WRO Danmark Newsletter nr. 2, 2014 Nyt fra Marina, juli 2014 |
■ NEWSLETTER nr. 3 - 2017
■ NEWSLETTER nr. 2 - 2017 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2017 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2016 > På Svenska ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2016 > På Svenska ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2016 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 4 - 2013 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2013 ■ JUBILÆUMSUDGAVE 1991 - 2001 |
Kære regnskovsvenner
Jeg sidder her i tropevarmen og lider med "Brasserne". Der er nemlig landesorg - de har tabt deres guldmedalje, som de var så sikre på at vinde. I Brasilien findes der ingen tvivl om, at man vinder. Men det er jo Gud der bestemmer i Brasilien, så………. Ellers går alt godt med eleverne og oversvømmelser og lignende sager, men det er vi jo næsten vant til nu. Kristi fra Norge tager til Amazonas med en gruppe i slutningen af denne måned. De har mange ting med som er samlet sammen. Så alle glæder sig. Jeg vil benytte denne lejlighed til at spørge om nogen vil med mig til Brasilien i november næste år, altså 2015. Meddel jer gerne i god tid, da vi kan arrangere en god tur i verdens største regnskov mens den endnu eksisterer. Kaskader af energier Vi på jorden og i universet tager imod kaskader af energier som får alt til at eksplodere, på godt og ondt, da alt virker mangedobbelt. Det er samtidig en kæmpe bevidstheds-højnelse. Dvs. at mennesker ikke vil finde sig i hvad som helst mere. |
Rejsen til Kashmir
Vi har efter 30 års venten endelig været i Kashmir. Vi var Lis Keis, Randi Madsen og mig. Randi fra Norge og Hege boede for sig selv, men vi sås da til tider. Vi fløj sammen og var sammen i Delhi. Vi startede med to dage i Delhi, hvor vi mødte 2 russere. De viste sig at være meget tæt på min kosmiske familie. Det var meget gribende og spændende for os alle. Derefter tog vi 3 til Simhla i 4 dage, hvor vi arbejdede. Der var bl.a. aber, som var trænede i at hugge briller fra folk. Aberne fik derefter godter i det skjulte, og manden fik penge, når brillerne kom tilbage til de meget ulykkelige turister, som Lis var en af. Det var meget spændende at se de intelligente aber - de er lige som os mennesker, udspekulerede. Vi tog da endelig til Srinagar, hvor vi gik ombord i den husbåd, vi skulle bo på i de næste 4 dage. 5 minutter efter ankomst havde vi fået at vide, hvorfor vi var kommet. En masse af vore inkarnationer havde samlingspunkter her. Det næste der skete var, at de sagde: "Nu vil vi fortælle jer om Jesus". De fortalte alt de vidste om Jesus færden i Kashmir. Så sagde jeg, at nu vil jeg fortælle min historie som Jesus har fortalt mig. Det var nemlig den samme historie. Vores minde om Jesus tid er et "Shrine" d.v.s. et mindetempel. Det er bare her i Vesten, at vi tror Jesus boede der, og at det er hans grav. Nej, Jesus rejste til Asien, efter at han havde boet der en tid. Jesus er en elsket profet og agtet i Kashmir. Vi arbejdede meget med alt om religion, og vi forberedte alt til opstigningen til det nye krystalunivers altid sammen med menneskerne der. Jeg har aldrig mødt så mange mennesker, der var så clairvoyante med en fremragende intuition og så ægte og stolte. De gik i moskeen for at spørge Allah, om vi kom igen. De fik svaret, at vi snart kom igen. Glade var vi alle sammen, da jeg fik samme besked. Vi skal fortsætte arbejdet til næste år i forlængelse af den store Asien-rejse i maj. Se under Rejser. Vi kørte rundt i Kashmir i 7 dage. Det var en af de største oplevelser. Det indebar møder med mennesker, som vi var omringet af, og samtalen gik altid heftigt for sig. Jeg blev spurgt, om jeg ville komme til en skole og tale om Islam, de var jo Sufier - en gren af Islam. De syntes, at jeg talte så smukt om Islam, så de ville høre mere. Jeg havde ikke tid til det - jeg havde også sagt nok, syntes jeg. Alle var ivrige for at høre vores synspunkter og høre om vores indsigt i alt. Vi var i sandhed ét med denne befolkning, der var en blanding af grækere, afghanere, russere, kinesere, tyrkere, indere og ikke mindst mongoler. Deres sprog var en blanding af alt dette. Det var deres naboer, der lå i krig, og det gik ud over dem i 25 år med uro. At de havde overlevet dette var en gåde for dem. Nu er der fred igen og de kan begynde at leve det liv, de gerne vil leve. De var meget fattige og de fleste levede i gamle ruiner, som var ved at falde sammen. Det var i sandhed et møde for livet. De glemmer aldrig os, og vi glemmer aldrig dem. Vi glæder os til et gensyn til næste år. Afskeden var fuld af store kram og mange tårer. |
Rejser i 2014
Egypten 12. til 30. september. 1. til 22. november. Rejser i 2015 Store Asien-rejsen i maj som ser således ud: CPH/OSL/HEL/ARL til XIAN, derfra til Lahsa, derefter med firhjuls-toyotaer gennem Tibet i 4 dage til Kathmandu i Nepal, derefter til Delhi og Daramsalla. Der bliver vi hentet af folk fra Kashmir og kører til Jamu og derefter med fly til Srinagar. Dem der har været på den store Asien-rejse flere gange kan støde til os andre i Delhi. Tyrkiet i juli 2015. Påskeøen i oktober. Bolivia i denne forbindelse kan forekomme, med overnatning i krystalørkenen. Brasilien, junglen i november 2015. |
Intergalaktiske møder i 2014
3. oktober hos Joan. Ställdalen: 10.-12. og 24.-26. oktober og 19.-21. december. 25. november: Foredrag i Unitarenes Kirkesal kl. 19, Dag Hammerskjølds alle. Hilsner fra Steve og eleverne Mange hilsener fra Steve som håber at se så mange som muligt til næste år eller når som helst. Vi takker herfra WRO alle som har støttet os med trofasthed, kærlighed og økonomisk, så vi kan fortsætte vores hjælp til at uddanne befolkningen i verdens største regnskov. Hjertelig tak fra eleverne og fra Elson der ikke blev gift i denne omgang, da de havde glemt underskriften fra deres præst i Maues. Så de må rejse til Borba, en by 2 dages rejse fra Maues igen, for at prøve på ny. Men hjertelig tak for bryllupsgaven fra os alle. At hjælpe er at leve. På eventyrligt gensyn, Marina |
NØDRÅB! og en lille forklaring
Der er kommet flere indbetalinger uden navn på. Jeg bruger meget tid i telefonen med både bank og giro i håb om at finde ud af, hvem der har indbetalt til WRO. Dette er umuligt med nogle af indbetalingerne. Det betyder, at jeg ikke kan skrive navn og medlemsnr. på personerne, der har givet et beløb til det gode formål. Kærlig hilsen Juanita, kasserer Nyt fra bestyrelsen Vi arbejder stadig på indholdet til hjemmesiden. Vi kan fortælle den gode nyhed, at arvesagen er afsluttet, og det betyder, at WRO og dermed projekterne i Amazonas har modtaget 61.021,35 kr. Bestyrelsens medlemmer glæder sig til at deltage i Marina's julemøde i Unitarernes Kirke den 25. november kl. 19.00, og vi håber på og glæder os til at se så mange medlemmer som muligt. |
|
Kære læser:
Hermed et lille kig ind i en af bestyrelsesmedlemmernes begrundelser for at vælge at være her: Jeg hedder Kristina Maria Schiller Bravo. Jeg er nu i skrivende stund tæt på de 47 år og bestyrelsens yngste medlem. Det hele startede for omkring 18 år siden, da jeg ventede min søn og havde brug for nogle klare øjne på en kringlet situation. Og det fik jeg! Min mor, Rosemarie Schiller, havde besøgt Marina i Store Havelse, og nu var det min tur. Jeg fik hjælp, men følte mig også set og forstået på en måde enhver kan længes mod! Jeg sørgede for at tage med min mor, der var medlem, til generalforsamling og blev selv medlem. Siden fulgte mange besøg, også i Unitarernes Kirke, til Marina's juleforedrag. For mange år siden blev der set på mig ved et bestyrelsesmøde. Jeg husker det tydeligt, men havde alt for mange jern i ilden og turde ikke gabe over mere. Men så for ca. 4 år siden kunne jeg med mine nu 3 større og selvhjulpne børn, godt give mig tid og kræfter til at blande mig, og så blev jeg valgt ind! Det har været nogle spændende og lærerige år, især om hvordan en forening kan gøre så stor en forskel. Ja, glæden ved at købe sin egen togbillet fra Helsingør, hvor jeg bor, og betale til kaffen og vide at medlemmernes bidrag går 100 % til de kære mennesker i regnskoven er stor! For ikke at tale om den regn af taknemmelighed der kommer tilbage fra de kære mennesker! Og jeg bliver gerne hængende endnu! Jeg regner også med at genopstille, når jeg er på valg til bestyrelsen. De dejlige menne-sker der sidder i bestyrelsen, kan jeg heller ikke undvære. Alt i alt føles det rigtigt at være en del af WRO, og så længe det er sådan, er alt som det skal være! Sender lys og kærlighed til alle. Og tak til alle der støtter WRO. Kristina Bravo |
WRO bestyrelse 2014
Formand: Anette Ravnsdal, Edvard Griegs Gade 5, 3.th., 2100 Kbh. Ø, tlf. 39 20 40 18, 50 98 81 18, [email protected] Næstformand: Benny de Molade, Nyrupvej 15, 4296 Nyrup, tlf. 60 60 62 08, [email protected] Kasserer: Juanita Albæk, Vibekegade 13, 1.tv., 2100 Kbh. Ø, tlf. 60 61 34 19, [email protected] Medlem: Ileana Schrøder, Vestavej 4, 2770 Kastrup, tlf. 32 51 31 16, fax 32 51 06 01, [email protected] Medlem: Patrik Sandström, Lillåkersvägen 40, 18159 Lidingö, tlf. 87 31 73 31, 86 72 60 54, [email protected] Medlem: Randi Lindsay, Sorgenfrigata 5, 0367 Oslo, tlf. 0047 22 695 115 Medlem: Lene Christensen, Skolvägen 6, 71472 Ställdalen, tlf. 22 52 39 82, [email protected] Medlem: Kristina Bravo, Kongedammen 24, 1.tv., 3000 Helsingør, tlf. 49 26 26 38, 26 27 96 16, [email protected] Revisorer: Karin Nikolajsen, [email protected] Suppleant: Anne Marie Blumensaadt. Præsident for WRO: Marina Munk, Dunderbovägen 16, 71472 Ställdalen, Sverige, tlf. (0046) 58 02 06 24. |
Click here to edit.
|