HOME HISTORIE NU & FREMTIDEN NEWSLETTER FOTO GALLERI BØGER & CERTIFIKATER BLIV MEDLEM BESTYRELSE MARINA MUNK VEDTÆGTER
WRO Danmark Newsletter nr. 3 2017 Nyt fra Marina, november 2017 |
■ NEWSLETTER nr. 3 - 2017
■ NEWSLETTER nr. 2 - 2017 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2017 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2016 > På Svenska ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2016 > På Svenska ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2016 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 4 - 2013 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2013 ■ JUBILÆUMSUDGAVE 1991 - 2001 |
Nyt fra Marina Ställdalen, november 2017
Kære Regnskovsvenner Efter megen møje og besvær har Elson fået igennem, at borgmesteren giver benzin og olie til ambulancen i Paracuni 1 gang om måneden. Det tog lang tid, men bedre sent end aldrig. Stort tak til Elson for hans utrættelige indsats. I Paracuni er undervisningen, ude i junglen, næsten gået over til internet-undervisning. Der bliver flere og flere elever, og befolkningen er hurtigt voksende i junglen. Ellers går det godt og deres taknemmelighed er stor. Selv om regeringen er umulig, og priserne stiger for hver dag, og klimaændringerne gør, at det regner voldsomt, så er indianerne altid meget positive og håber på det bedste. Borgmesteren har lovet at sende sygeplejersker og medicin ud til det, for mange år siden byggede hospital i Osorio, men hvornår vides ikke. Befolkningen i Paracuni og Elson og hans familie sender os mange hilsner og ønsker om en god jul og godt nytår. Vi håber jo, at vi kan få lov til at runde 30 år i Amazonas - vi har nu været der i 27 år. Steve takker for kærlige hilsner i hans og familiens store sorg. Han håber på snarligt gensyn. Når der er nok interesserede turister, kan Marina arrangere en tur til Amazonas, Brasilia og Foz De Iguazu. På eventyrligt gensyn Marina, Steve og hele Paracuni Ekspeditionen til Afrika Den 4. oktober mødtes 15 oplagte eventyrere i Cape Town, hvor denne ekspedition startede. Vi skulle jo igennem 4 lande i Afrika. Vi startede i Cap Det Gode Håb. Vi sad på klippen og mediterede ud over havet. Vi lavede en energi-ring som forbandt alle de sydligste punkter på jorden og forbandt dem med Sydpolen. Det var en stærk natur-oplevelse med disse nye energier, der har med den nye verden at gøre og en af de store indgange til Agharta. Dagen efter skulle vi til Taffel-bjerget som er en gammel, gammel rum-base. Der arbejdede vi tæt med bl.a. Apuerne, bjergånderne. Der var en enorm magnetisk kraft i bjergene. Det var starten på krystalliseringen af bjergene i det afrikanske kontinent. Når vi havde fri, hyggede vi os gevaldigt i Waterfront, som lå i nærheden af vores hotel. Cape Town er en vegansk by, hvilket vi nød. Efter 3 nætter begyndte vores ekspedition ud i de store ørkener. Vi havde en bus til 20 personer med et stort bagagerum til al vores bagage, 20 telte, mad, køkkengrej, borde og stole, 20 madrasser, 20 hovedpuder og adskillige soveposer. Denne enorme oppakning blev pakket ud hver aften og pakket ind igen efter hver nat. Der blev lavet den dejligste vegetarmad med frisk salat hver lunch. Det var ren luksus. Vi havde en chauffør, der også var guide, som var et unikum på alle måde, og vi havde en kok, som var ligeså. Så havde vi en ung medhjælper som voksede med opgaven. I takt med at fortroligheden til os voksede blev han en sød og kærlig ung mand. Hele dette menageri skulle danne rammen om vores rejse med den åndelige verden som var 100 % i samarbejde igennem 4 lande. Samarbejdet med den åndelige verden, dyrene, naturen og mellem os var for mig et mirakel. Det er for mig den største oplevelse i mit liv, som jeg ikke troede var muligt, med den personlige kontakt med dyrene og naturen, som jeg havde. Tak til alle der var med i deres bevidsthed, til at give os energi, til at gennemføre denne rejse. Den første by vi kom til var Lyderitz. Her vi boede på et pragtfuldt hotel ud til havet, hvor vi rigtigt kunne samle kræfter til vor videre ekspedition. Der arbejdede vi med Atlantis som lå på havets bund ud for os, der hvor vi sad på klipperne badet i sol og arbejdede. Derefter begav vi os ud i Namibias store ørken. Op kl. 4 for at køre til verdens mest fotograferede sand-dyner i verden. Vi så solen stå op. Det var koldt, og vi stod på en kant af en høj sand-dyne. Vi skulle hæve energierne ved at synge solen aum 3 gange. Herskerne af solen bød os velkommen til at blive et med solen og Agartha-solen åbnede sig næsten fysisk. Og THE ONE = ALTET TALTE TIL OS. Pludselig strømmede dna mod os fra Agartha-solen. Dna som vi havde efterladt, da vi skulle påbegynde vort arbejde på jordens yderside. Den Gyldne Sol's dna strømmede mod os. Det var meget stærkt. Derefter forbandt vi det til de 16 central-sole, som er med i vores evolution. Vi fik morgenmad midt i sand-klitterne med grød og æg m.m. Derefter blev vi kørt i shuttel-bus 5 km gennem sand-ørkenen. Det er umuligt for almindelige køretøjer at forcere klitterne. Vi gik op i klitterne - 1 1/2 km op. Deadvlie er en sø som har været udtørret i 600 år. Et betagende syn på bunden af sand-dynerne. Det Oprindelige Folk Efter utallige bump, sving, huller af varierende størrelse samt diverse sten punkterede vi!!! Vi skulle i 2 dage være helt ude i det oprindelige. Uden vand og strøm osv. Vi medbragte 100 l vand i 5 liters dunke. Chaufføren var så betænksom, at han trillede på det flængede dæk frem til områdets eneste træ, så vi kunne stå i skyggen, mens de asede og masede i 47 graders varme. Det var tvillinge-dæk og det yderste skulle af for at komme til det inderste. Da vi længere fremme drejede af til The San Tribe Området var der "kun" 6 km ud af et sandet hjulspor. Vi var nær kørt fast!! Bad om luft puder - frem kom vi - Pyh!! Godt det ikke var der, vi punkterede. Receptionen var et bord under et træ. Derefter gik det 700 meter retur til vores store vogn med 18 personer og telte, bagage, madrasser, mad, vand m.m. Her gik vi ned til Camp-pladsen. Er underskønt sted. Det er ikke normalt, at nogen camperer der. De fleste turister kommer og kører efter et par timer!! Vi gik til bilen og valgte de par ting vi havde brug for udover soveposen og madrassen!! Vi fik indrettet teltene i dagslys. Kasper havde fået at vide, at når solen stod "sådan" på himlen ville de komme og hente os. Nok er det urskoven ha ha. Åh Nej. Vi er tæt ved Kalahari Ørkenen!! Det er så ubeskriveligt at være ude, hvor der er RO. Ingen elektriske lys og lyde, kun dyrene og naturen og vindens susen i træernes kroner. Der kom den mest smukke lille yndige kvinde og hentede os. Hun havde gået i skole og talte smukt engelsk. Nogle fra stammen kom, klædt som de altid har været. Lændeklædte kvinder med perler og andre smykker. Vi så, hvordan der blev lavet bål med en han- og hun-pind - ilden var barnet. De sang og dansede for os. Tolken fortalte, hvad det handlede om. Og medicinmanden dansede! Kvinderne var små, yndefulde, slanke og spændstige med en smuk hovedform og karakteristisk kort krøllet hår. De er lysebrune, men ikke negroide. Da vi kom over til husflids-afdelingen var det så smukt arrangeret, tingene havde pap- lapper på med pris og navn på fremstilleren. Mange fra lands-byen var kommet for at se os og de fulgte spændt med i, hvilke ting der blev vendt og drejet og solgt og til hvilken pris. Der var megen glæde og latter og kærligt ægte nærvær. Vi spiste i stearinlysenes skær under den funklende stjernehimmel, som ser så anderledes ud uden de forstyrrende elektriske lys. Magisk oplevelse. Også det at ligge i teltet og se op i stjernehimlen og lytte til alle lydene. Op kl. 5 for at pakke sammen og bære hen til bussen, hvor vores morgenmad blev indtaget sammen med solens herskere, Amara Meru og Meru Meru. Marina blev kaldt til meditation midt i bushen. Vi stod i en ring. Den åndelige verden kom ned af krystalstrålen i vores midte. AFRA, som er afrikas åndelige hersker, var med os hele tiden. Og Sananda kom ned i strålen!! Gyldne. Lyserøde!! talte til os, og gav os styrke og kraft og healing. Vi skal have tillid og tro på vores egen kraft og styrke. Det var hjælpen, der kom ned. Strålen er fra Sirius. Efter den guddommelige, magiske meditation skulle vi køre ud på nye eventyr. De 2 ældste mænd fra stammen kom uopfordret og hjalp med at bære telte osv. op til bussen. Bussen forcerede de 6 km sand-hjulspor ud til almindelig grusvej. Det eneste vi mødte var et æsel som trak en lille ladvogn. Det var så energifyldt og uforglemmeligt!!. Efter en lang køretur, hvor vi gjorde holdt i en by for at få ordnet dækket, kom vi til en Camp ved Okawanga-floden. Et vidunderligt, frodigt sted. Vi var ude i små kanoer, og jeg skulle arbejde med at give flodhestene en beskyttelse mod miltbrand. Der er allerede mange døde, næsten 100, vi så kun en ligge død. Min kano sejlede op til en stor flodhest, der havde rejst hele sit store hoved op foran mig, den kiggede intenst på mig. I dag har vi kørt meget langt og er nu kommet til Botswana. Sidder og ser solen gå ned over Zambezi-floden. Teltene er ved at blive slået op. Vortesvinene går løst omkring på campen, aberne ligeså. Så det er med at huske, at lukke teltene. I morgen tidlig, afgang kl. 5.45 på dyre-safari. Vi skal sove her en nat mere. I morgen eftermiddag skal vi ud og sejle på floden. Marina blev igen kaldt til meditation midt i Bushen. Heldigvis for vores gruppe foregik denne ekspedition, mens det var køligt. For alle dem der kom efter os, var det livsfarligt. Vi kørte retur ca. kl. 11. Vi ser altid dyr. Kl. 17 skal vi igen se solnedgang over området. Vi har utroligt fint vejr, siger guiderne. Der er ikke en sky på himlen, ej heller blæst. I går skulle vi se solnedgangen og blev kørt til en slugt, vi gik i de mest fantastiske formationer. Vi stiftede bekendtskab med forrige verdener langt tilbage i tiden. Da vi kom de 30 m op ad slugten for at se solnedgangen over bjergene, sad en regerende han-bavian på sin konge-sten med front mod alle turisterne på den anden side af slugten. Han fortalte de intetanende turister om deres historie, der gik langt tilbage på dette sted. Da han var færdig, gik han lidt højere op og satte sig ved siden af en busk med front mod deres Hellige Bjerg. Sådan som alle de andre voksne aber gjorde. Hans mage kom og satte sig ved siden af ham. Vi havde den ære at nyde solnedgangen sammen med abe-kongen og hans slægt. På deres hellige sted. Bjerget havde form som en liggende kæmpe-bavian med foldede hænder på maven. Det var øjensynligt deres Gud. Solen gik ned, de blev siddende, og vi blev stående, for vi ville se, hvad de ventede på. Solen forsvandt og et rosa lys kom som et bælte bag bjerget. Så gik aberne i seng. Ungerne var allerede lagt i hulerne af deres mødre. Den mest rørende solnedgang jeg nogensinde har oplevet. Og det siger jo ikke så lidt. Det var så meget i pagt med det skabte. Vi kørte berigede og bevægede hjem. Næste dag havsafari. 3 timers fantastisk udflugt. Ubeskriveligt fantastisk at komme så tæt på dyrene. Sæler, delfiner, havmåger og søløver. Aldrig har vi været så tæt på natur og dyr. Guiden sagde "When the Angels are traveling, The Sun is Shining!!?? Han havde aldrig oplevet så stille solrigt og tågefrit vejr. Tænk i går så koldt og blæsende. Pludseligt som jeg sad på den lange bænk nede for enden af båden, kom der en sæl op af bådtrappen. Jeg sagde, kan du komme ned i vandet igen, nej, for jeg skal op og have fisk, svarede den, og derefter fortsatte den og puffede mig ned af bænken. Da den fik sine fisk gik den igen, for at gå hen til næste båd, hvor resten af gruppen var. Der var store pelikaner, de kom for at få fisk, og der blev taget selfies med os og dem. Vi fik serveret champagne, østers og vegetar-sandwich. Det var en mageløs bådsafari. Vi så også 2 hvaler. Næste dag kørte vi til Schwartkopmund, vi standsede på vejen for at se flamingoer. Et betagende syn. Det var koldt, frysende og blæsende. Dage efter var der ikke en sky på himlen. Om morgenen overskyet og blikstille på havet. Byen lå ved havet, så vi skulle ud på sejlads for at se dyrelivet til havs. Vores guide var en Drag Queen uden ende på sin humor. Han var ét med dyrene og havet. Vi sad 11 i en lille båd med super-kraftige motorer. Senere kom der pelikaner og måger ombord. Og de fik alle, hvad de kom for. Fisk!! Vi så 2 hvaler og sælkolonier i enorme mængder. Båden var omringet af hundredvis af sæler. Solen skinnede fra en skyfri himmel på det blikstille hav. Vi alle var lykkelige. Om eftermiddagen skulle 4 af gruppen ud og flyve i 2 1/2 time over den namibiske ørken og kysten. Vi fløj i et lille 6-personers fly inklusiv kaptajn og Co pilot. Marina har fløjet hele sit liv under alle forskellige omstændigheder, men havde aldrig oplevet noget lignende. Kaptajnen opdagede nemlig, at vi var luft-eventyrer. Og så fik den ikke for lidt. 3 til 4 gange skruede han flyet i en spiral ned til vandet som sprøjtede op. Nu ved vi hvad G-kraft er!! Så skruede han os ned i havet i en spiral, og lige før vingen ramte vandet, rettede han flyet op. Han fløj på kant og til tider 5 m over strandkanten. Det eneste han ikke gjorde var at vende bunden i vejret på flyet. Vi fløj over Namibias højeste bjerg på ca. 2690 m. Denne tur går over i historien. Vi arbejdede med krystaller og tilslutning til Agartha hele tiden. Næste dag skulle vi se hulemalerier og besøge stamme-folk. På vej ind i landet stoppede vi ved Herreo-folket og købte sten, som de selv har samlet op. Vores super-chauffør-guide Yousha stoppede ved dem, han vidste de var det ægte folk. De rejser rundt med æsel-vogn!! Vi skulle ud i en kløft for at se hulemalerier. The White Lady. Et helligt sted, hvor shamaner og rumfolk mødtes. På grund af udvidet medicinske viden. Det var en meget stærk plads. Her mødte vi en gammel han-elefant som havde meddelt sig til Marina nogle dage inden. Den havde været i kløften i 3 dage for at forberede vores arbejde. Dagen forinden fløj vi over for det samme. Kløften været lukket i 3 dage. Den blev åbnet, dagen inden vi kom. De kunne ikke finde elefanten, og troede den var gået ud. Marina vidste dog, at det var her mødet skulle finde sted. Da vi var på vej tilbage fra hulemalerierne opdagede vi, at elefanten måtte være foran os, da der var friske efterladenskaber. Pludselig stod den under et stort træ ca. 50 meter fra os og ventede. Det var en stærk oplevelse at blive forbundet med den. Vi stod og mediterede og kommunikerede. Det var utroligt bevægende for os. Det var svært at løsrive sig fra denne oplevelse. Heden og tørsten tvang os ud af kløften. Det var midt på dagen, da vi startede i ca. 40 graders varme. Da vi kom ud af kløften, blev den atter lukket fordi elefanten var blevet observeret igen. Vi havde brugt 4 timer på op- og nedstigningen inkluderet en stærk meditation og samvær med elefanten. Næste dag. Ekspeditionen havde dagen forinden kørt 1500 km ialt på støvede, bumlende grusveje. Vi skulle nu vandre 2 timer i bjergene for at se hulemalerier, som var undervisning om alle dyr i Afrika. Malerierne var i et eroderet bjergområde, og var derfor spredt ud over et stort areal. Kørte derefter videre til vores overnatning. Om eftermiddagen besøgte vi Himba-Folket. Vi overnattede på deres hellige område, hvor store sten omringede en hellig plads. Der var lavet et brusebad som nogen af os fandt. At stå der alene og tage bad i denne energi med disse hemmeligheds fulde store sten er en oplevelse man aldrig glemmer. Helt enestående. Om aftenen kom en gruppe og sang og dansede for os. De talte klik-sprog for os. Vi dansede også med dem! Og vi prøvede at tale klik-sproget. Det var temmelig håbløst!! Næste morgen gik vi til himba-folkets landsby, der lå tæt på vores Camp. Besøgte lærerinden og det lille ler-klinede klasse-rum med 11 elever som stod udenfor skolen og sang. De sang med stærke stemmer. Sange på uforståeligt engelsk. Da skolen ingen penge fik af regeringen, var det turist-penge, der financierede skolen. Vi gav en god donation og alt hvad vi havde af spiseligt. De sang og sang Thank You!! De får ingen mad hjemmefra. Hjemme bliver kogt en grydefuld grød, og den der har den største hånd får mest!! Vi kørte videre til Etosha Nationalpark - en af verdens største. Her skulle vi bo i 2 dage, og her er der både strøm og lys. Efter ankomst gik vi ned til vandhullet, ca. 100 m fra vores telte, og sad stille bag vores indhegning. Vi så 20 elefanter med unger. Næsehorn og mange andre dyr. Det var enormt betagende. Kl. 17 skulle vi på safari-tur og se dyrene ved solnedgang ved vandhullerne. "Hvor er i heldige!!!" hørte vi gang på gang fra vores guider. For det er vi. Ved denne første safari så vi 12 løver med unger. Et skuespil mellem en stor han-løve og et sort sjældent næsehorn og mange andre dyr. Næsehornet fik ikke lov af han-løven til at bade. Han ville ikke have forurenet sit vandhul. Han-løven stod ved siden af næsehornet for at overvåge og bestemme hvor mange slurke det stakkels næsehorn måtte få. Løven truede næsehornet med en flænge. Derefter traskede det uheldige næsehorn sluk-øret ud i savannen. Han-løven kiggede på os og sagde: "Det er mig der er konge her!!! Vi sad i bilen 50 meter derfra. Efter denne første-gangs-safari oplevelsesrige tur, tog vi tilbage til vores Camp og vores eget vandhul, hvor der kom elefanter og næsehorn kl. 22. Næste dag afsted kl. 6.15 på vores anden safari-tur. Vi kørte lidt rundt på savannen et stykke tid. Pludselig står der en smuk leopard ved vejsiden. Den var blevet dirigeret af den åndelige verden til at vente der. Vi fulgte den forbavsede, forundrede leopard, da den gik ved siden af vores bil, for tilsidst at gå ind i savannen. Vi forstod på vores ekstase-fyldte chauffør og jungle-guide, at vi havde oplevet det utrolige og næsten umulige. Dette viser, hvordan det er at have den åndelige verden som rejseleder. Vi oplevede 3 løver, der lå på lur efter bytte og mange smukke hjorte-arter samt store zebra-flokke. Og pludselig spankulerede der 18 strudse på række over vejen. Den store han-løve med familie og unge lå og regerede ved vandhullet. De andre dyr stod pænt og ventede på, at det kunne blive deres tur. Kl. 11 fik vi den mest vidunderlige brunch under vores skyggefulde træ. Samtidig iagttager vi med stor skræk hvordan de andre camp-turister selv skal tage deres telte op og ned, og selv vaske op efter maden, mens chauffør og medhjælper sidder med benene oppe og slapper af. Vi indser, hvor heldige vi er som får alt serveret med god kammeratlig energi og med gode velsmagende forskellige vegetar-retter hver dag!! Teltene står opslåede med camping-senge og madrasser hver aften inkl. lækre nye hovedpuder!! Og de bliver taget ned hver morgen. Kl. 15.30 serveres kaffe og kage. Kl. 16 en ny safari-tur. I går var der 47 grader i Kaspers telt og udenfor. Vi går ikke langt på literen. I nat kunne vi sove med udsigt til stjernehimlen. Det er jo blevet varmt døgnet rundt. Efter 10 timers bumpen og 500 km sejlads i krokodille og flodheste i fyldt farvand, krydsede vi Zambia-floden som er grænsen mellem Botswana og Zambia. Sikke en forskel i energi og renlighed. Zambia minder mere om Indien. Vi blev installeret og fik vasket os inden sen aftensmad. Her til morgen afsked med vores rullende hjem, gennem de sidste 3 uger. Tænk, vi har kørt 5586 km gennem 4 lande med Karibu Safari og kun én punktering! Amazing. Vi er raske, friske og glade. Ved grænsen troede formular-manden ikke på Marina, da hun sagde, vi havde boet i telt. "Luksus-camping" spurgte han. "Nej. Telt." Han bare kiggede måbende, og troede ikke han hørte rigtigt. Der var nogle unge mennesker som havde strejket efter 14 dage i telt. Vores guide sagde, de havde været spændt på, hvordan vi klarede det på grund af vores alder. De havde sagt til hinanden "Det klarer de aldrig". De var amazed over os. Klar og pakket kl. 6.15 hver morgen og positive! Glemte at skrive, at det "kun" var 13 nætter i telt, resten i Lodge. De vilde øde steder, bl.a. ved Kalahari-ørkenen, kunne vi kun komme ud til ved at campere. Åh! At ligge i telt ude ved The San Tribe uden forstyrrende elektricitet og alt andet forstyrrende, bare at ligge i stilheden og se op på stjernehimlen og månen, der vender modsat under ækvator. Høre dyrene osv. På den sidste Lodge havde vi en krokodille på terrassen. Efter Chobe-safari, hvor vi var på den mest fantastiske 3 timers foto-safari. (Etosha var dog uovertruffen). Om eftermiddagen 3 timers sejlads på floden. Elefanter på bredden og krokodiller og flodheste i floden. Utallige ørne og andre arter af fugle m.m. Da vi kom fra Botswana til Zambia var det på deres 53 års uafhængigheds dag. Stor festivitas alle steder. I Victoria Falls var der ikke ret meget vand, men vi mediterede og manifesterede det, vi skulle, nemlig krystallisering af bjergene og at forbinde dem med Agartha. Storslået og magisk. Det har været den mest alsidige oplevelsesrige ekspedition! Helt fra Cap Det Gode Håb. Det sydligste punkt i Sydafrika, langs vestkysten, ude og sejle mellem flamingoer og sæler og hvaler osv. Flyveturen de 2 1/2 time. Verdens 2 største canyons. Bo ude ved det oprindelige folk! Hvilket var det største for mig og mange andre. De første er fløjet afsted mod Sverige. Der er kun os 6 danskere tilbage. Vi er de eneste turister i Lusaka. Alle andre er mørklødede. Bor på Marriot. Et luksus- hotel. Godt at lande efter alle de utrolige oplevelser. På mange planer. Stor tak til Kasper Bøndergaard for en fantastisk og uforglemmelig rejse. Kærlig hilsen Marina Intergalaktiske møder i 2018 I Ställdalen: Påske-retreat fra den 30. marts kl. 10 til den 1. april efter lunch. Den 27. april kl. 16 til den 29. april efter lunch. Den 18. maj kl 16 til den 20. maj efter lunch. Kosmiske lysfest dage: Den 17. august kl. 16 til den 19. august efter lunch. Den 7. september kl. 16 til den 9. september efter lunch. Den 21. september kl. 16 til 23. september efter lunch. Retreat i Storhaugen i Norge: Den 31. juli til den 4. august. Intergalaktisk møde i Sylling i Norge: Den 5. august kl. 11 til kl. 17. Rejser i 2018 DENNE REJSE ER AFLYST Den 1. juli afgang til Bajkal søen som er en stor gate. Der er vi et par dage. Derefter begynder en ekspedition til Mongoliet, som kan vare ca. 17 dage i alt. Vi bor hos nomaderne og kører gennem det vestlige Mongoliet, hvor hovedpunktet er de guddommelige gyldne bjerge, Altai. Arbejdet og rejsen gælder bl.a. den gamle Gobi-ørken. Priser og eksakte tider kommer i løbet af december måned. Tilmelding hurtigst muligt, pga. flybilletter og priser. Interesserede bedes ringe til Marina eller e-mail: [email protected]. Vi har fået pålagt den store drøm at arbejde i Bhutan med den åndelige verden i oktober måned. Eksakte datoer og pris for denne rejse kommer i begyndelsen af næste år. Jeg er også på messe i Brøndby Hallen den 2.-4- februar med WRO's regnskovs-projekt. Se nedenstående. Jeg håber, at I alle får en velsignet jul og en god indgang til den nye verden. Kærlig hilsen og på eventyrligt gensyn, Marina Medlemskontingent Meddelelse til de af vores medlemmer som modtager Newsletter pr. e-mail: Overfør venligst medlemskontingentet på 250 kr., når det er tid for den årlige fornyelse, til en af nedenstående banker: Dansk Nordea Bank: 2104 8473957680. Svensk postgirokonto: 145 0887-3 Norsk Nordea Bank: 6021 0719175. Finland, Aktia Bank: 405510-2155879 NØDRÅB! og en lille forklaring Der er kommet flere indbetalinger uden navn på. Jeg bruger meget tid i telefonen med både bank og giro i håb om at finde ud af, hvem der har indbetalt til WRO. Dette er umuligt med nogle af indbetalingerne. Det betyder, at jeg ikke kan skrive navn og medlemsnr. på personerne, der har givet et beløb til det gode formål. Kærlig hilsen, Juanita, kasserer WRO bestyrelse 2017 Formand: Anette Ravnsdal, Edvard Griegs Gade 5, 3.th., 2100 Kbh. Ø, tlf. 50 98 81 18, [email protected] Næstformand: Benny de Molade, Nyrupvej 15, 4296 Nyrup, tlf. 60 60 62 08, [email protected] Kasserer: Juanita Albæk, Vibekegade 13, 1.tv., 2100 Kbh. Ø, tlf. 60 61 34 19, [email protected] Medlem: Ileana Schrøder, Vestavej 4, 2770 Kastrup, tlf. 32 51 31 16, [email protected] Medlem: Patrik Sandström, Lillåkersvägen 40, 18159 Lidingö, tlf. 87 31 73 31, 86 72 60 54, [email protected] Medlem: Randi Lindsay, Sorgenfrigata 5, 0367 Oslo, tlf. 0047 93 02 10 37. Medlem: Lene Christensen, Skolvägen 6, 71472 Ställdalen, tlf. 22 52 39 82, [email protected] Revisorer: Karin Nikolajsen, [email protected] Suppleant: Anne Marie Blumensaadt. Præsident for WRO: Marina Munk |
Ambulancebåden
|