HOME HISTORIE NU & FREMTIDEN NEWSLETTER FOTO GALLERI BØGER & CERTIFIKATER BLIV MEDLEM BESTYRELSE MARINA MUNK VEDTÆGTER
Nu og fremtiden
Kollegiet i Maues med navnet "Amazonas Campus"
I 2005 købte WRO et hus i Maues. Huset fungerer som et kollegium. Kollegiet er tænkt som en mulighed for, at eleverne fra skolen i Osorio og hele området kan uddanne sig yderligere. Uden et sted at bo, noget at spise og et tag over hovedet ville dette ikke kunne lade sig gøre.
Huset var i dårlig stand. WRO bevilligede 25.000 d.kr. til ombygningen, det endte med at blive dobbelt så dyr. Bevillingen blev i alt på 50.000 kr. til ombygning, renovering, etc. og andre 50.000 kr. til forplejning. Huset blev restaureret så det blev beboeligt, og så blev der holdt indvielsesfest.
Det var i 2005, og nu i 2015
fungerer huset fint. Og ja, som i resten af verden er alt blevet dyrere. Det er
også blevet dyrere at bespise eleverne. Husholdningen med alt tilhørende,
koster nu ca. 8.000 kr. pr måned.
Når WRO skaber muligheder og håb for de unge, skaber vi muligheder og håb for os alle. Mulighederne ligger i de unges ønsker om et bedre miljø i en bedre verden, hvilket har indflydelse på os alle.
Hvordan klarer man livet i Amazonas som ung?
Eleverne lever i et område, hvor oversvømmelser, sult og kriminalitet er livsvilkår, som fylder meget i livet omkring dem. Det er vilkår, de skal overleve og overkomme. Eleverne skal midt i disse livsbetingelser vælge, hvordan de vil leve deres liv, og det gør de ved at studere. Det er for alle elever en chance for livet. WRO Amazonas Campus R. Lourival Raimundo Alves, 678 - Santa Luzia Maués - Amazonas 69190-000 Brasil Se adressen på Google Maps her |
De studerende kommer fra hele
området og fra skolen i Osorio da Fonseca. Betingelsen for at bo i Amazonas
Campus er, at eleven har afsluttet 9. klasse. Eleverne udvælges i samråd med de
lokale lærere og kollegiet i Maues, og de udvælges omhyggeligt ud fra deres evner
og personlige karakter.
Kollegiet er elevernes hjem. Dét er her, der læses lektier og holdes møder, og det er her, de spiser og sover. Drengene er helt klar over, at de har modtaget en unik mulighed for uddannelse og hermed en chance for at opnå et liv, der gør det muligt at realisere deres mål, ønsker og drømme. Drømme og mål om at øve indflydelse på miljøet og det politiske liv i deres område.
Der holdes løbende møder i huset, hvor alle
arbejdsopgaver uddelegeres.
Alle tager del i oprydning, rengøring, indkøb, reparationer osv., og der stilles krav til ansvarligheden. Vi kan roligt sige, at disse elever lever og ånder for deres uddannelse. Når en af de unge har færdiggjort deres uddannelse, tager en ny, ung og håbefuld elev den ledige plads. Eleverne giver udtryk for stor taknemmelighed. Det gør vi, i WRO også. Vi, drengene i Amazonas Campus og WRO, er glade for muligheden for at hjælpe.
Vi håber også, at du vil hjælpe. |