Rejsen til Asissi i august 2019.
Vi var en mindre gruppe der havde den glæde, at være på rejse med broder Frans. Vi boede 8 km. uden for Asissi, på et silent retreat center, hos Maya Devi og Shintai,- et skønt sted i paradisiske omgivelser. Vi havde mange opgaver i hele området. Vi boede i midten af et stort energi felt, hvor bl.a. et ældgammelt soltempel havde ligget. Det havde været soltempel i mange tusind år og jeg fik lov til at se de forskellige udseender, det havde haft. Det lå ved en gammel vej, hvor den døende broder Frans, blev ført tilbage til, for at dø i Asissi. Bare det at gå på denne gamle vej, var en stor oplevelse. Da vi var ved dette soltempel, kom Sananda og hentede os op til det trettende univers og broder Frans sagde: jeg takker i alt ydmyghed, for at du ville modtage mig. Vi fulgtes alle op i det trettende univers's Shamballa. Der havde broder Frans en enorm energi krop. Der så jeg hvort nye trettende univers's sjæls fragtment, det ligger over vores hoved som et stort rundt sølvhermetit atom. Det er svært at beskrive, da det jo ikke hører til dette univers. Den sender atomar ringe ud i det uendelige og samtidig et enormt strålelys ud, som vor jord blev badet i og som selvfølgelig også vores gamle univers fik glæde af. I området i Mount Subacio, er der tre kratere, hvor hver har sin meteor, i de dybe kratere. Det har samme effekt, som en kæmpe pyramide, altså en enorm gate, til både Agharta og det ydre univers. Der kom vi ned i en rutchebane lignende tunnel, og besøgte Agharta, alt kunne ske der fra. Det var ligesom de kunne ændre frekvenserne til parallel verdenerne derfra. Efter denne oplevelse kørte vi videre og besøgte 2 middelalder byer, hvor den ene havde et meget gammelt kloster. Under jorden var en ældgammel kirke, hvor vi skulle forbinde energier til Jerusalem. Asissi er jo en af satellitbyerne til Jerusalem. I kirken ovenpå, også en gammel kirke, var der det samme billede, som var i Marias hus, ovenover Efesus i Tyrkiet. Nonnen i klostret blev jo over lykkelig, da jeg fortalte hende at det repræsentere Jerusalem. Det var jo ikke bare arbejde, vi nød at sidde på de gamle cafeer, med iskaffe og se ud over den pragtfulde dal. Det var jo hedebølge, under hele vores ophold. En dag var vi i selve Asissi, hvor vi havde møde med søster Clara, som fortalte mig mange interessante ting, om vores liv med hende og broder Frans. Broder Frans's lille kirke Sankt Stefano, var blevet lavet om, med hvid dug på alteret og elektrisk overvågning og lys. Der sad mennesker med deres mobiler, så det var blevet til en internet cafe, syntes jeg og måtte gå derfra. At være sammen med broder Frans i alle de dage, var en stor oplevelse . Jeg kunne spørge ham om alt og han svarede på det han fik lov til, det var så rørende og mange tårer flød, især i hans egen katedral i Asissi. Vi tog til Rom og havde ferie, som var rasende dyr, men dejlig. Vi skulle jo besøge Rom for at tage flyet frem og tilbage. Det var en magisk rejse, som vi alle er dybt taknemmelige for at have fået lov til at opleve. I lys og kærlighed Marina Ægypten rejsen 13. okt. 2019 Vi tog 8 personer afsted til Ægypten. Vi tog direkte til Luxor, hvor vi boede hos Inger og Muhammed. Det var en sand lille oase, midt i en by der bare voksede og voksede. Hotellet som hedder Paradiset, ligger jo lige overfor Hatseptsut's titon (åndelig æterisk begravelsesplads). En af de vigtigste og største vi har. Da vi har arbejdet med Himalaya (jordens mandlige punkt) sidste år og Titicacasøen (jordens feminine punkt) i år, skulle vi færdiggøre dette globale projekt. Dvs. forankringen af disse 3 vigtigste kraftsteder på jorden, til det nye trettende univers. De 4 dage vi var hos Inger og Mohammed, var meget intense omkring samarbejde med Osiris, Isis og Horus. Horus symboliserer Kristus og er sønnen af Osiris og Isis og hører til Ægypten. Vi arbejdede inde i det aflukkede tempel-kompleks, assisteret af Avarerne i hundredevis. Alt skulle kobles til det trettende univers. Dagen efter skulle vi til Kongernes Dal, hvor vi arbejdede dybt nede i en stor grav uden lys. Det var utroligt stærkt. Hele området skulle knyttes til det nye univers. Der blev skabt en kæmpe kugle af koncentreret energi, som lå og ventede på at omslutte jorden. 3. dag skulle vi til Dendera, Avarernes center på jorden. Der arbejdede vi i et tempel under jorden, med en meget stærk Horus-energi. Vi må huske på at Avarerne på et tidligt tidspunkt kom til jorden nu og da, med viden om teknik om bl.a. elektrisk magnetisk energi. Inger og Muhammed er ved at færdiggøre deres andet hotel, Oasis, med 33 (mestrenes tal) kupler. Det bliver et sandt paradis med en meget stor svimmingpool og et tempel på toppen af et lille bjerg. Det ligger ved slutningen af Hatsepsuts titon. De er interesserede i at få mennesker til at investere i Time Share, så dem der er interesserede, kan komme ned og se og udvælge en lejlighed i dette kompleks. Træværket er utroligt smukt og bygningsværket er meget spændende. Det venter vi os meget af. Det var dejligt at være der i 4 dage, med vidunderlig mad og nyde dette hyggelige hotel. Derefter tog vi til Aswan. Fattigdommen der var ubeskrivelig, og det gjorde at folk var desperate efter penge, hvilket gjorde det til en ubehagelig oplevelse. Vi skulle arbejde med Phila-templet, hvor vi mediterede flere steder. Vi blev taget godt hånd om af vagterne, som gav os røgelse, så vi kunne arbejde med utrolig stærke universelle energier. Vi arbejdede meget med solenergierne, for alt skal igennem solen først. Vi tog da til Giza. Vi har arbejdet intenst med ørkenen i Sakkara, hvor hele ørkenen blev krystalliseret. Sakkara-pyramiden, som er hovedpyramiden i hele området, som dækker Giza pyramiderne og alle de andre pyramider. Arkæologerne har i de 5 år, jeg ikke har været der, gravet dybt ned og opdaget at pyramiden er i 9-12 trin. De havde opdaget og udgravet 150 m ned under pyramiden, et tempel-kompleks og et tunnelsystem, der forbinder pyramiderne med hinanden. Det har vi dog arbejdet med i mange år, men det er dejligt, at de nu er fundet. Der var 40 grader varmt, da vi var i Memphis, så vi var glade, da den tur var overstået og vi kunne komme hjem til vores hotel og nyde det på terrassen, overfor Sfinksen og pyramiderne. Gruppen gik over til pyramiderne, jeg blev hjemme og arbejdede fra terrassen. Jeg assisterede gruppen i mit lyslegeme, inde i pyramiden og i Kongens kammer. Derefter fløj vi til Sharm el Sheikh, for at slappe af i 4 dage. Her mediterede vi og badede i det dejlige klare vand med farverige fisk. En dag skulle vi til Moses bjerget og Santa Katharina klostret. Det var en stor kamp med beduiner, soldater og en masse tjekpoints. Min gamle ven, Father Gregori og de andre præster, arbejdede i køkkenet og fik ikke tilladelse til at komme ud og hilse på mig, og hele klostret var belejret af beduiner. En stor gru. Vi gik på bjerget, arbejdede og mediterede med den store koncentrerede kugle af lys, som sprang og omsluttede jorden totalt. Efter denne tårevædede dag, vendte vi hjem til vores badeferie. Ja, man lever i mange virkeligheder på denne planets overflade. Derefter fløj vi til Cairo, som var vokset sammen med Giza og befolkningstallet var 65 mill. mennesker og dertil meget skrald. Luften var så tyk at man ikke kunne skære igennem den på grund af forurening, trods det dagen inden havde været voldsom regn og oversvømmelse. Det var en prøvelse, fordi vi boede i midten af byen. Vi besøgte museet og det store Citadel, hvor vi arbejdede i moskeen. Alle mandlige religiøse ledere sagde farvel og tak og steg op til det trettende univers, for nu er det moderenergien, der regerer jorden. Vi følte os noget ladt i stikken. Alt i alt mange glade gensyn, utrolig meget varme og gæstfrihed og imødekommenhed. Vi kunne se hvor menneskene havde kæmpet de sidste 5 år og alt er et stort kaos. Vi håber og beder til at disse brave mennesker kan få en tilværelse de kan være tilfredse med. Ægypten bliver vi aldrig færdig med. |