HOME HISTORIE NU & FREMTIDEN NEWSLETTER FOTO GALLERI BØGER & CERTIFIKATER BLIV MEDLEM BESTYRELSE MARINA MUNK VEDTÆGTER
WRO Danmark Newsletter nr. 2 2016 Nyt fra Marina, august 2016 |
■ NEWSLETTER nr. 3 - 2017
■ NEWSLETTER nr. 2 - 2017 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2017 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2016 > På Svenska ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2016 > På Svenska ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2016 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 4 - 2013 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2013 ■ JUBILÆUMSUDGAVE 1991 - 2001 |
Kære Regnskovsvenner Uddannelses-projektet Det er således, at 2 af de elever vi havde sidste år ville studere videre ved højere læreanstalter i Manaus, de har familie der. De andre elever var færdige og ville begynde at arbejde som lærere. Vi har ikke taget nogen nye elever ind, da vi ikke ved, om vi kan fuldføre et år økonomisk. Vores økonomi-ske situation i midten af sidste år var ustabil. Uddannelse af enlige mødre, Steves projekt Steve ville gerne begynde sit projekt med at uddanne unge enlige mødre, der kommer ind fra junglen, for at søge et bedre liv. Hans projekt går ud på, at uddanne dem i manicure og pedicure. Det er noget som brasilianerne ikke kan undvære i deres tilværelse i storbyerne. Med denne uddannelse vil de være i stand til, at klare sig selv økonomisk. Undervisningen af de enlige mødre skulle foregå i Maues og Steve behøvede et stort hus til dette projekt. Steve har derfor overtaget vores store hus i Maues og Elson er flytte til et mindre hus, på en grund som han allerede havde. Projektets økonomi: Steves projekt kører han via fonden, som han er præsident for: Økonomien til dette projekt sørger fonden og han for. WRO aldrig har været blandet ind i økonomiske forhold med fonden. Fonden er helt brasiliansk og den var en nødvendighed for, at WRO kunne udføre helseprojekter i Maues kommune (som er på størrelse med Holland). Elsons hus med forretning Elson kan fremover klare sig uden WRO's hjælp, da han har åbnet en butik i underetagen af huset. Der er plads til at han kan have 3-4 elever, hvis vi det er muligt at fortsætter med prouddannelses-projektet. Skolen i Paracuni, som WRO byggede og som køres af regeringen i Maues, er udvidet sidste år til 13 undervisningsår og vil fortsat blive udvidet. Derfor er behovet for uddannelses-projektet ikke helt så presserende længere. Dét giver os muligheder for, at satse på et stort behov for befolkningen i Paracuni, nemlig en ambulancebåd. Ambulancebåd-projektet Da vi for 25 år siden kom til Paracuni, spurgte vi befolkningen hvad de først ville have hjælp med, ønskerne var: tøj, en ambulance-båd og en skole. Paracuni er lokaliseret 9-12 timer i båd fra Maues by, hvor læger og hospital befinder sig. Paracunis befolkning er fordelt langs flodarmen. Det kan tage op til 6 timer at nå til flodudmundingen, hvis de da har benzin. Der er alt for lang tid! folk er allerede døde inden de når frem, hvis de f.eks. er blevet bidt af en slange eller forblødt ved andre ulykker. Ved sidste borgmestervalg, håbede befolkningen, at borgmesteren ville fortsætte med ambulancehjælp til dem, men nej. Da borgmesteren er fra Apoquitaua koncentrerer han sin hjælp til befolkningen dér, som er større i antal, end i Paracuni. Fortvivlet situation i Paracuni Situationen i Paracuni er helt fortvivlet, da de ikke har mulighed for at få ambulance-hjælp. Derfor bad de os inderligt om hjælp til dette, da vi besøgte floden i november sidste år. Da det er en menneskeret at få hjælp via en ambulance-transport, lovede vi at gøre hvad vi kunne for at hjælpe dem med dette. Derfor beder vi om hjælp, til at samle ind til dette projekt. Der skal 55.000 danske kroner til at købe en båd med motor på 25 HP. _________________________________________________________ Rejsen til Island Den 17. juni tog 16 mennesker, + Kasper fra Bravo Tours, afsted til Island for at udføre det arbejde vi var blevet pålagt på Påskeøen. Alt arbejde vedrørende portal-åbninger i 2016 kan gøres fra Island. Vi ankom til Island og kørte direkte til den blå lagune og badede i solskin i det opalblå varme vand. Det var en guddommelig oplevelse, som vi gerne gør igen. Næste dag begyndte vi rundturen og vores arbejde. Først med det store rumskib som havde lagt sig over Island den 28. februar. Det omsluttede hele øen, dvs. når vi mediterede, var man inden i det. Et mindre rumskib var kommandør Asthar's og en del af hierakiet. Vi manifesterede en krystal-portal, der lagde sig rundt om jorden. Dem der kom igennem den, får besked hvis de er rede til det, og så er der herefter ingen vej tilbage. Vi rejste rundt i bus i en eventyrlig natur, hvor alt var dækket af lava, vilde blå lupiner og snedækkede bjerge og vulkaner og vandfald overalt. Det sydede og boblede af varme gasarter i store områder og den store gejser skød op fra jordens indre. Det var et natureventyr uden lige. Vi fik at vide, at øen var kommet op fra havet for 18 millioner år siden. Læserne kan måske huske, at vi kom til Jorden netop for 18 millioner år siden. Den blev skabt i nærheden af Nordpolen for at altid have en ren plet på jorden, der var naturlig ren. Der er mange indgange og forbindelser til parallelverdenerne, der hører til Jorden, deriblandt Agartha. Det er f.eks 90 % økologisk og verdens reneste græs, som bliver eksporteret til Qatar's heste, og til gengæld får Island olie derfra. Vi rejste hele øen rundt og kom til endnu en blå lagune, hvor vi badede i bagende sol. Vi blev koblet til vores gamle dna, som vi kom med for 18 millioner år siden. Den havde været i forvaring hos Agartha-folket. Vi kom til et paradisisk område som var omgivet af lava-stalakitter, beskyttet mod vind og vejr; derfor en ufattelig fauna og dyreliv. Det var bygget af devafolket (natur-engle), en såkaldt kirke, som var en indgang for naturriget til Agartha. Vi skulle manifestere en gylden tunnel, som vi gik ned i og mødte gamle bekendte; et kærligt og stærkt gensyn. Vi havde svært ved at forlade stedet, da det var et rent paradis. Men vi måtte jo videre til nye eventyr. Vi skulle på hvalsafari i strålende sol. Vi lagde fra i en havn i Husavik i en hval-safari-båd. Vi kom ud i bugten og mødte 2 blåhvaler. Disse skulle have forladt Island for 2 måneder siden på deres vej til Grønland. Men de var der for at hilse på os, med deres store haler, som blåhvalerne ellers aldrig plejer at gøre. Der var også adskillige pukkelhvaler, som hilste på os med deres haler. Det var en stor kærlighed som var ubeskrivelig. Delfinerne hoppede ved siden af båden og sagde, at de også ville være med. Det indebar at en gruppe delfiner lavede et stort show, da vi var på vej til havnen igen. De havde aldrig set så mange dyr før på én gang i den bugt. Delfinerne hoppede og sprang og glinsede i solen med deres hvide maver, og oplevelserne ville ingen ende tage. Vi var lykkelige og rørte. Vi besøgte en gammel kirkeruin hvor lavaen, da den kom væltende ned, delte sig i 2 og gik uden om kirken. Det er sket mere end 1 gang, at lava går uden om kirker. Folk på øen er meget troende og lever i pagt med naturens parallel-verdener. På den sydlige del af øen var troldenes Grand Canyon, hvor de levede i stort antal. Apuerne fortalte, at i deres frekvens, så var bjergene krystal. En morgen skulle vi ud at sejle i en lagune med tusindårige blå isbjerge. Vi skålede i Kasper's medbragte whisky med tusind år gammel is i. Senere på stranden gik vi mellem disse krystalklare blå og hvide isbjerge, der var skyllet op på stranden. Den tredje sidste dag skulle vi ud til det allerhelligste Sneifjelljøkul, som er en vulkan, med nedgang til Agartha. Da vi nærmede os i bussen, så Marina en mand komme op af vulkanen og komme ned til os. Da vi kom hen til en mandestatue, fortalte skiltet, at i 900-tallet kom der en mand fra Norge. De troede, at han døde, da han gik ned i vulkanen. Han boede i Agartha-verdenen og kom nu og da på besøg for at hjælpe befolkningen i Island, da det er meget hårdt at leve på overfladen på denne specielle ø. Det viste sig, at det var gude-sønnen Balder, som fortalte at nogle gude-sønner forlod Jotunheimen for at gå ud og hjælpe menneskene og boede i Agartha. Vi skulle gå 2,5 km i regn, da rumskibet skulle arbejde med vulkanen for at lave en krystal-elevator, som vi senere kunne anvende. Derfor måtte de dække hele vulkanen med en stor sky. Vi gik langs havet og så søpapegøjer og fugleliv. Vi kom til en drageport. Den skulle vi åbne, fordi dragerne skulle slippes ud i vores frekvens, da de skal med i vores videre udvikling. Samtidig sad Hanne i Ålborg og slap 1000 små drager ud, altså totalt samarbejde. Apuen, der vogtede drage-indgangen, så utrolig tilfreds ud. Vi gik videre og kom til en stallakit af Thors ansigt. Alt var fantastisk. Næstsidste dag skulle vi besøge billedkunstneren Runa, som vi havde mødt på messen i februar. Vi besøgte hende i et lille museum, som lå i naturen ved havet uden for Hafnarfjødur. Der var fyldt med huldre-folk og andre naturvæsener. Vi købte mange af hendes billeder, der fortæller om Islands sagaer. Sidste dag i Reykjavik besøgte vi bl.a en Teosofisk park med skulpturer om menneskehedens udvikling, karma og liv. Der findes ingen sidestykke – det var en utrolig oplevelse. Vi havde afskedsmiddag med takketaler til vores kyndige islandske guide og Kasper, der tog billeder af hele turen, med sit store kamera og Runa. Det var en dejlig afslutning på en eventyrlig rejse. Jeg har glemt at nævne en af hovedopgaverne, som var Golf-strømmen, som kunstigt må holdes i gang, for at undgå en for tidlig istid. Rejsen til Jotumheinen i Norge Torsdag den 11. august mødtes vi 22 mennesker i en stor vikinge-villa,midt i fjeld-verdenen. Næste morgen begyndte eventyret. "Tara approach", som Runa præsenterede, var en eventyrlig rejse i vores kroppe. Efter dette, kørte vi til Norges højeste bjerg, Galhøgpiggen. For at turi-sterne skulle være væk fra stedet, måtte vi have en snestorm, så skicentrene lukkede. Så vi arbejdede alene på gletcheren med at lave en indgang til Agharta. Solen kom da også frem for at vise sit nærvær. Der var magisk stilhed, da vi stod og arbejdede, og rumskibene var over os. Efter endt arbejde tog vi tilbage til vores villa, hyggede os ved pejse-ilden og nød samværet. Aften-meditationen åbenbarede mange nye ting, så det er i sandhed en hel ny verden vi kommer til at leve i, med helt nye energier. De sidste krampetrækninger er voldsomme på jorden. Det kræver mange martyrer, for at åbne menneskernes hjerter, for at stoppe denne grusomhed, der foregår her på jorden. Næste dag gik vi over til et vandfald og igennem porten til deva-riget. Det var et fantastisk gensyn med elverhierakiet og troldeverdenen. Den niende dimension viste sig, men først da Sananda kom, ville de gå op i den niende dimension. Troldene havde messe i deres kirke langt inde i bjerget, hvor de havde en solskive som altertavle - den havde de fået af rumfolket. Sananda holdt messe og informationsmøde om den nye verden, som de skulle op i. Lørdag kørte vi til Sognefjell, hvor vi vandrede i dette naturskønne område og sad på fjeldene i sol. Vi arbejdede med Apuerne m.m. Det var en fortryllende oplevelse. Den sidste dag skulle vi mødes i Loms stavkirke kl. 16. Da vi var alene i kirken, med alle i den åndelige verden som har med den menneskelige evolution at gøre, deklarerede Sananda, at de 18 million års arbejde med at få skaberkraftens lys og kærlighed til at regere på jorden, er slut. Det var et glædeligt chok for os alle. Arbejdet i den nye cyklus, hedder Counsil of Fath. Det var en fantastisk afslutning på vores eksistens på denne planet. I denne sidste tid er oprydningen med den åndelige verden, som samarbejdspartner, i fuld gang. Den bliver heftig. Men med så meget kraft vi har fået ved sammensmeltningen med Agharta, kan alt ske. Hvad dette betyder for menneskeheden på jorden, er, at de kan vælge at gå igennem de portalåbninger, der er blevet åbnet i år. Mennesket bestemmer selv. Ved meditationerne om aftenen, blev vi introducerede i de mange parallelverdener, der omgiver os. Det var uforglemmelige dage i gudernes hjem, Jotumheinen. Lysfestdagene De kosmiske lysfestdage var de første af sin slags i den nye tid. Det var anderledes end noget, vi nogensinde havde oplevet før. Sammensmeltningen med Agharta betød meget i disse lysfestdage. Det er i sandhed det mest spændende år, vi har haft hidtil. Sanandas rolle som holdepunkt i vores udvikling, var vi utrolig lykkelige over at have, da alt er ufatteligt stort. Der var mange forberedelser til den store Israel-rejse. Programmet for resten af året samt næste år Møde i hos Joan i Dybvad, den 25. september fra kl 10 - 17. Galaktiske møder i Ställdalen: 14. - 16. oktober og 28. - 30. oktober Møde i Stockholm, jordstrålingscentret, den 20. november. Møde i Ålborg, den 25. - 26. november. Julemøde i Unitarernes kirke kl. 19 den 28. november. Møde på Birkemosegård den 3. december. Juleretreat i Ställdalen, den 27. - 29. december. Mødeprogram for næste år, følger i næste nyhedsbrev. Vi begynder forberedelserne på den store Asien rejse. Den bliver lagt ud på nettet i midten af oktober med program og priser. Afgang den 29. juni og hjemkomst den 22. juli. Det bliver den mest omfattende åndelige Asien-rejse, der har været. At opleve Mount Everest i fuldmåne i juli, bliver magisk. På eventyrligt gensyn, Marina. Medlemskontingent Meddelelse til de af vores medlemmer som modtager Newsletter pr. e-mail: Overfør venligst medlemskontingentet på 250 kr., når det er tid for den årlige fornyelse, til en af nedenstående banker: Dansk Nordea Bank: 2104 8473957680. Svensk postgirokonto: 145 0887-3 Norsk Nordea Bank: 6021 0719175. Finland, Aktia Bank: 405510-2155879 VIGTIGT! Vi vil bede alle, der har en mail-adresse, om at sende den til os sammen med navn og adresse til [email protected] for at spare så meget som muligt på porto-udgifterne. NØDRÅB! og en lille forklaring Der er kommet flere indbetalinger uden navn på. Jeg bruger meget tid i telefonen med både bank og giro i håb om at finde ud af, hvem der har indbetalt til WRO. Dette er umuligt med nogle af indbetalingerne. Det betyder, at jeg ikke kan skrive navn og medlemsnr. på personerne, der har givet et beløb til det gode formål. Kærlig hilsen, Juanita, kasserer WRO bestyrelse 2016 Formand: Anette Ravnsdal, Edvard Griegs Gade 5, 3.th., 2100 Kbh. Ø, tlf. 50 98 81 18, [email protected] Næstformand: Benny de Molade, Nyrupvej 15, 4296 Nyrup, tlf. 60 60 62 08, [email protected] Kasserer: Juanita Albæk, Vibekegade 13, 1.tv., 2100 Kbh. Ø, tlf. 60 61 34 19, [email protected] Medlem: Ileana Schrøder, Vestavej 4, 2770 Kastrup, tlf. 32 51 31 16, [email protected] Medlem: Patrik Sandström, Lillåkersvägen 40, 18159 Lidingö, tlf. 87 31 73 31, 86 72 60 54, [email protected] Medlem: Randi Lindsay, Sorgenfrigata 5, 0367 Oslo, tlf. 0047 93 02 10 37. Medlem: Lene Christensen, Skolvägen 6, 71472 Ställdalen, tlf. 22 52 39 82, [email protected] Revisorer: Karin Nikolajsen, [email protected] Suppleant: Anne Marie Blumensaadt. Præsident for WRO: Marina Munk, Dunderbovägen 16, 71472 Ställdalen, Sverige, tlf. (0046) 58 02 06 24. |
I fugleflugtslinje er der ca. 65 km. til Hospitalet i Maues
|