HOME HISTORIE NU & FREMTIDEN NEWSLETTER FOTO GALLERI BØGER & CERTIFIKATER BLIV MEDLEM BESTYRELSE MARINA MUNK VEDTÆGTER
WRO Danmark Newsletter nr. 2 2017 Nyt fra Marina, august 2017 |
■ NEWSLETTER nr. 3 - 2017
■ NEWSLETTER nr. 2 - 2017 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2017 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2016 > På Svenska ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2016 > På Svenska ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2016 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2015 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 2 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 1 - 2014 ■ NEWSLETTER nr. 4 - 2013 ■ NEWSLETTER nr. 3 - 2013 ■ JUBILÆUMSUDGAVE 1991 - 2001 |
Nyt fra Marina Ställdalen, august 2017
Kære Regnskovsvenner
Først vil jeg meddele at vor elskede Dion, Steve's ældste søn, gik over til en bedre verden d. 2. august. Han var for god til denne verden og planeten var for lille til ham. Han er dybt savnet og efterlader et stort tomrum i den fysiske verden. Al kærlighed og trøst sender vi til Steve og hans familie. Vores projekt i Maues Vi har fundet en ny måde at kommunikere med Elson om vores projekt i Maues i Amazonas. Gennem Messenger kan vi ringe og samtidig se hinanden - det får en meget større betydning for os alle sammen. Specielt for eleven Julia, som er den eneste studerende for øjeblikket. Det betyder meget, at man kan tale ansigt til ansigt. Ved det at vi pt kun har en elev, kan vi have råd til at sponsorere nogle ambulance-transporter, da borgmesteren endnu ikke hjælper med bidrag. Elson viste os rundt med kameraet i hele huset og butikken, og vi så hans dejlige børn og kone. Situationen i Brasilien er uudholdelig for dem der bor der, da alt er korruption og priserne fortsat stiger. Elson skal i midten af september på rundrejse i Paracuni for at samle underskrifter ind, for at kræve støtte til ambulance-transporter. Hvis ikke borgmesteren giver sig, kan det blive nødvendigt at klage direkte til Brasilia. Ellers var alle ved godt mod, selv om det er svært at få hverdagen til at løbe rundt. Mange kærlige hilsner, med håbet om snarligt gensyn. Elson og hans familie og alle dem der er tilknyttet vores projekt. Rejsen til Asien Jeg og Kasper Bøndergaard, som havde arrangeret rejsen og en gruppe på 13, tog afsted til Beijing d. 29. juni. Vi landede om aftenen i 35 graders varme i den stærkt forurenede by. Jeg syntes, vi skulle begynde denne rejse med en massage hos de blinde. Så gjort. Jeg havde skader i ryg, hofter og knæ på grund af en iskias nerve, jeg ikke selv kunne få bugt med. Men det kunne ham, som masserede mig. Ved hjælp af sine albuer, kom han ind under alle muskler og væk var mine gener for evig tid. Min ende var mørkeblå og kroppen blåplettet. Jeg hylede og skreg som en stukket gris. Vi var alle som nyfødte bagefter og kunne klare den hårde tur, der ventede os. Vi arbejdede med det kinesiske hieraki på den himmelske Fredsplads og i den forbudte by. Der var 40 grader om dagen og hele det sydlige Kina stod under vand. Næste dag kørte vi 1,5 time, for vi skulle op til muren. Temperaturen var behagelig, og muren var magisk. Vi fortsatte arbejdet med Gobi-ørkenen, hvor vi havde begyndt arbejdet, da vi fløj over den. Derefter skulle vi overnatte i en nybygget by efter gammel opskrift. Det var en by så smuk, med kanaler, blomster, og vi så den lysende mur oppe over byen om aftenen. Der var hot springs, som vi badede i og gennemgik ritualer med vores kosmiske familier. Om aftenen var der lysshow, med vand og jordskælv, som viste alle de gange byen var blevet destrueret. Der boede vi 2 uforglemmelige nætter. Derefter gik turen til Lhasa. Vi kom ud i lufthavnen, og der var 30 aflyste fly, på grund af oversvømmelser. Vi sov på gulvet af udmattelse. Da vi endelig kom afsted, havde vi billetter direkte til Lhasa. 10 minutter før landing, lavede kaptajnen et "u-turn", han kunne ikke finde byen. Vi landede i Shengdu. Der havde vi arbejde at gøre og hierakiet havde ventet på vores ankomst. Vi kom på hotel, hvor vi overnattede og arbejdede som gale med hele området, (det har været ramt af 2 jordskælv siden). Afsted 3.30 næste morgen, hvor vi endelig landede i Lhasa. Den var lavet om til en kinesisk by, 5 gange større end i 2011, men den gamle del var urørt. Vi boede på vores sædvanlige hotel og arbejdede med krystallisering, der for os var meget dramatisk og omfattende som aldrig før. En i gruppen måtte på hospitalet og flyves til Kathmandu. Vi klarede alt samt Potala. Vi fejrede Dalai Lamas fødselsdag i stilhed, i skjul, med tibetanere som græd, i hans sommerpalads. Derefter picknik i parken, hvor vi blev budt på Yak-småkager og andre Yak-godter. Ingen må nævne Dalai Lamas navn, ej heller bære flag eller billeder. Alt foregik i hemmelighed. Vi sørgede med tibetanerne. Næste dag skulle vi køre til Shigatse, hvor vi overnattede og videre til Tingri og overnatte. Nu gjaldt det rejsens højdepunkt, Himalaya, Mount Everest, jordens moder. Hele bjergmassivet skulle have sin oprindelige krop manifesteret til krystallinsk materie. Inden da var Agartha begyndt at sammenstråle med vores fysiske verden. Det vil sige, at jordens bjergområder er sammenstrålede med den indre jord, Agartha, fuldstændigt krystalliseret og ligner en krystalverden med byer. Det vil sige at vores opgave på jorden, for nogens vedkommende, er delvis slut. Vi genforenedes med vores gamle kosmiske familier, som havde ventet på dette i 12.000 år. Dette kan forekomme i fremtiden for mennesker, der lever på de 3 øverste frekvens-niveauer. Alt dette foregik på basecamp 2 i 5300 meters højde. Da dette eventyr med jordens moder var så stærk en oplevelse, ville jeg ikke ned igen. Omsider blev jeg da løsrevet og kom fysisk, men ikke psykisk, derfra. Jeg er der til stadighed. Nogen af os fik da også andre arbejdsopgaver som observatører og måtte pænt overlade vores energiarbejde til andre af dem som lever på andre frekvens-områder. Jeg var skrækslagen ved dette og sagde til Sananda, at dette går da aldrig godt. Han svarede, at de har nok viden nu og skal tage ansvaret selv, og det vil gå som det skal. Vi skal jo også altid flytte på os, i alle henseender, ligesom moder jord. Udviklingen går så stærkt nu og bliver mere og mere specialiseret og udvidet og uforståeligt for mange. Jeg glemte at fortælle ved Yamdruk-passet i 5200 meters højde, hvor vi altid har møde med solens herskere, skulle vi manifestere solens tvillinge-planet, tæt over jorden. Det er den, der kommer tæt på jorden hvert 35.000 år og bl.a. udryddede dinosaurerne. Mens vi var på rejsen, fik vi løbende information fra Danmark om konstante jordskælv. Jordens skorpe gav sig, og jorden havde tippet 8 %, og at forskerne havde opdaget solens tvilling. Vi skulle omsider køre tilbage til Lhasa. Vi mødte en kilometer lang kø af store trucks, der var kørt fast i mudderet. Efter 3 timers ælten og vælten i mudderet havde vores chefguide rokeret rundt omkring hundredvis af tankbiler og trucks, så vi kunne slingre os fri og komme tilbage til Lhasa. Vi fik en gave, da vi var på vej til Mount Everest. På grund af vejarbejde måtte vi tage vejen ud over stepperne. Dagen var d. 8. juli, hvor mongoler over hele verden fejrer deres elskede Djengis Khan. Vi havnede midt i sådan en fest med pyntede heste og mongoler i deres gyldne dragter. De konkurrerede om, hvem der kunne ride stærkest, hængende med hovedet ned mod jorden. Konkurrencen startede med en fælles hyldning til deres elskede leder. Vi var fuldstændig i ekstase, dem af os der havde levet der dengang. Det var en forsmag på vores opgave til næste år i Altai bjergene og Mongoliet. Omsider landede vi i Kathmandu efter en flyvetur langs med verdens hø-jeste bjerge. Kathmandu er forurenet og ødelagt efter jordskælvet. Alle hugger mursten til for at bygge deres templer op igen. Selv bor de i ruiner. Vi besøgte en syngeskåle-fabrik, hvor vi hver fik demonstreret hvilken energi vi bar på, på jorden og i universet. De fleste købte deres vidunderlige skål, så de bl.a. kan heale sig selv og andre med den. Derefter fløj vi til Delhi, hvor også luften var brun af forurening. Vi havde en dejlig tur i parken, hvor Ghandi og alle andre havde deres mausoleum. Derefter tog vi til Agra, hvor vi så det skønne Taj Mahal's energier sygne hen, det var frygteligt. Det har snart udspillet sin rolle på jorden, som så mange andre ting på jorden har - alt er i forandring. Vi kom til Dharamsala, som var muggent og forfaldent. Vi nød da menneskene og Dalai Lamas energier. Nogen af os fik den dejlige mulighed at undervise tibetanske munke i engelsk. Vi hørte deres gribende historier, og vi fortalte, hvad vi oplevede i Tibet. 4 af dem blev inviteret til middag på hotellet om aftenen. Det blev et rørende møde vi aldrig glemmer. De fortalte om deres flugt som foregik i 6000 meters højde for at undgå at blive skudt. Nogen var bare 8 og 10 år gamle, i stærk kulde og uden mad. Det er stærkt at møde alle de mennesker, vi møder på sådan en rejse. Det berører os dybt og det giver os en mening, hvorfor vi må ud og manifestere samværd og kærlighed mellem mennesker. Vi har haft en hård og intens tur med mange dejlige oplevelser, mange tidlige morgener, uden piven fra gruppen. Stor beundring til rejsedeltagerne. De var hårdt prøvede på grund af klimaændringer, jordens forurening og milliarder af mennesker. Stor tak til Kasper. Det var hans første tur med sit nystartede rejsebureau "Over alle bjerge". Det var den mest fantastiske tur hidtil. Vi glæder os til fremtidige opgaver sammen. Rejsen til Norge 4 dage efter hjemkomst fra Asien tog 9 af os til Norges bjergland for at fortsætte arbejdet med jordens tag. Det var en smuk, intens og hyggelig tur. Med mange smukke oplevelser, med de parallelle naturverdener og bjer-gene. Vi i Norden, må være taknemmelige for rent drikke vand og ren luft. Vi må tage vare på jorden og menneskeheden, dette arbejde er meget lettere nu, da vi er EN krop og taler med EN stemme, med kærlighed og respekt til alt der er skabt. På kærligt og eventyrligt gensyn, Marina Rejser i 2017 Der er stadig få pladser tilbage til den store Afrika ekspedition d. 4. oktober 2017. Interesserede bedes ringe til Marina eller Kasper, “Over alle bjerge”, for at høre nærmere. Rejser i 2018 Retreat i Asissi Ca. 16. marts til 23. marts. Rejsen begynder med 2 dage i Firenze og derefter tog til Asissi, hvor vi har retreat i 4 dage, på forskellige energipladser med broder Frans. De interesserede bedes melde sig inden 1. oktober, da jeg må reservere celler i klo-stret, hvor vi skal bo. Altai bjergene og Gobi ørkenen Ca. 29. juni til 14. juli. Bhutan Ca. 1. september til 14. september. Intergalaktiske møder i 2017 Östersund Den 2. september fra kl. 10 til 17. Tilmelding: Tlf. 06 35 18 684. Helene og Ulrika. Sonn i Norge Den 4. november fra kl. 10 til 17. Tilmelding: Tlf. 0047 99 56 05 46. Mai Elisabeth. E-mail: mayelisabethandersen@gmail.com Ställdalen Den 10. - 12 november. Fredag kl 16 til søndag efter lunch. Nordkraft i Ålborg Den 25. november: Foredrag. Den 26. november: Intergalaktisk møde. Tilmelding: Tlf. 0045 40 60 95 93 – 0045 98 16 70 77. Unitarernes frikirke Den 27. november kl. 18.30 til 21.30: Julemøde. Juleretreat i Ställdalen Den 28. - 30. december. Fra torsdag kl. 10 til lørdag efter lunch. Medlemskontingent Meddelelse til de af vores medlemmer som modtager Newsletter pr. e-mail: Overfør venligst medlemskontingentet på 250 kr., når det er tid for den årlige fornyelse, til en af nedenstående banker: Dansk Nordea Bank: 2104 8473957680. Svensk postgirokonto: 145 0887-3 Norsk Nordea Bank: 6021 0719175. Finland, Aktia Bank: 405510-2155879 NØDRÅB! og en lille forklaring Der er kommet flere indbetalinger uden navn på. Jeg bruger meget tid i telefonen med både bank og giro i håb om at finde ud af, hvem der har indbetalt til WRO. Dette er umuligt med nogle af indbetalingerne. Det betyder, at jeg ikke kan skrive navn og medlemsnr. på personerne, der har givet et beløb til det gode formål. Kærlig hilsen, Juanita, kasserer WRO bestyrelse 2017 Formand: Anette Ravnsdal, Edvard Griegs Gade 5, 3.th., 2100 Kbh. Ø, tlf. 50 98 81 18, anette@ravnsdal.dk Næstformand: Benny de Molade, Nyrupvej 15, 4296 Nyrup, tlf. 60 60 62 08, wro@paradis.dk Kasserer: Juanita Albæk, Vibekegade 13, 1.tv., 2100 Kbh. Ø, tlf. 60 61 34 19, juanita@webspeed.dk Medlem: Ileana Schrøder, Vestavej 4, 2770 Kastrup, tlf. 32 51 31 16, ileana.schroder@mail.dk Medlem: Patrik Sandström, Lillåkersvägen 40, 18159 Lidingö, tlf. 87 31 73 31, 86 72 60 54, patrik.sandstrom@iogt.se Medlem: Randi Lindsay, Sorgenfrigata 5, 0367 Oslo, tlf. 0047 93 02 10 37. Medlem: Lene Christensen, Skolvägen 6, 71472 Ställdalen, tlf. 22 52 39 82, christensen.lene@yahoo.dk Revisorer: Karin Nikolajsen, karinnikolajsen@yahoo.dk Suppleant: Anne Marie Blumensaadt. Præsident for WRO: Marina Munk |
Ambulancebåden
|